Når man starter i 0. kl., får man en stor venskabsven fra 6. klasse. Venskabsvennen bliver en tryg base i pauserne, viser skolen frem, fortæller om regler og aftaler og bliver hurtigt en god stor legekammerat. Venskabsklasserne arrangerer løbende både faglige og sociale ting sammen i skoletiden. Det kan være præsentationsbog, Minecraft, læsning, lave julepynt, holde trafikfest eller hvad vi ellers finder på.

For at bygge videre på indskolingens motoriktræning er 3. kl.-8. kl. årligt en hel dag i RgF-hallen, hvor der arbejdes med parkour, spring, rytme og kropsbasis. Vi bruger RgF-hallens gode faciliteter og dygtige instruktører. Eleverne oplever glæden ved at bevæge sig, udfordrer sig selv og får brugt kroppen på nye måder. Denne dag er et supplement til vores ugentlige idrætsundervisning.
Eleverne har indflydelse på skoledagen og skolens udvikling gennem elevrådet. Elevrådet varetager elevernes interesser ved at være i dialog med hinanden, lærerne, pædagogerne, ledelsen og bestyrelsen. En del af elevrådet er også skolens festudvalg, som feks. arrangerer filmclub og halloweenfest for skolens yngste elever.
Alle klasser fra 5. til 9. klasse afholder valg til elevrådet hvert år og stiller med 1-2 medlemmer.
Hvert år deltager vi med 5. og/eller 6. klasse i det landsdækkende Naturfagsmaraton, arrangeret af Naturvidenskabernes Hus. Eleverne arbejder selvstændigt i en periode på skolen med en opgave indenfor matematik, natur/teknologi og håndværk/design. Opgaverne er meget forskellige, men altid undersøgende og praktiske. Forløbet afsluttes med en konkurrencedag, hvor eleverne viser deres løsninger frem, sammen med elever fra mange andre skoler.
I 5. og 6. klasse deltager vi ofte i det landsdækkende Skole-OL, som er en klassekonkurrence indenfor sport og bevægelse. Det er forskelligt, hvilke sportsgrene der tilbydes, men det er tit atletik-discipliner, vi kaster os ud i. Hvis vi præsterer rigtig godt i lokalkonkurrencen, går vi videre til den landsdækkende finale. Vi jubler med de kammerater, der klarer sig godt i de individuelle konkurrencer, men det allervigtigste er, at vi præsterer i fællesskab, og at vi får en god oplevelse med masser af hygge, sjov og fællesskab.
En uge i efteråret samler vi eleverne fra 6., 7. og 8. klasse i en udskolingsuge. Eleverne blandes og arbejder med et fælles tema på forskellige måder. Feks. har vi arbejdet med temaet ”80’erne”, hvor eleverne lavede boller i karry, byggede kreative miniature-drømmeværelser og producerede ungdomsblade med fanplakater. Vi har også arbejdet med temaet ”At rejse”, hvor eleverne planlagde rejser rundt i verden, producerede dukker, der afspejlede forskellige kulturer og lavede eksotisk mad.
De elever, der deltager i valgfagsmusicalen, deltager ikke i udskolingsugen, da de laver musical i samme uge.
Vores elever har i 6. og 7. klasse har mulighed for at vælge Musical som valgfag. Elever i 8. klasse har også mulighed for at deltage (da det ligger efter undervisning om fredagen). Der arbejdes ugentligt i valgfagstimerne i et semester, og afsluttes i efteråret, hvor der øves i en hel uge frem mod premieren. Nogle laver skuespil, andre spiller instrumenter, nogle danser og andre har helt styr på teknikken. Alle er vigtige. Her overskrides grænser, talenter udvikles og venskaber skabes. Det er en helt særlig fælles oplevelse til sidst, når forældre, søskende og bedsteforældre kommer og ser musicalen.
De elever, der deltager i valgfagsmusicalen, deltager ikke i udskolingsugen, da de laver musical i samme uge.
Alle elever i 6. og 7. klasse skal vælge valgfag, og der er rig mulighed for at prøve noget forskelligt, da valgfaget skifter hvert halve år. Eleverne prøver noget nyt, som de ikke har beskæftiget sig med før eller fordyber sig i noget, de interesserer sig særligt for. Eleverne udfordres, og der er plads til hygge og grin. Da man er sammen med elever fra andre klasser, er der samtidig stor sandsynlighed for, at man får nye bekendtskaber.
Det er forskelligt, hvilke fag der udbydes, men der er altid mange forskellige muligheder. Ofte tilbydes: madkultur, tennis/padel, strik/hækl, mountainbike, krea, svømning, drama, brætspil, grafisk tegning, band, dans, musical, adventure og alternativ idræt.
Dansk
Engelsk
Tysk
Historie
Kristendom
Matematik
Natur/teknologi
Idræt
Madkundskab
SANS
Valgfag
Der er mulighed for at deltage i skolens band i 5.-8. klasse